Af David Bredo
Helsingborg Marathon (https://helsingborgmarathon.se/) finder sted første weekend i september måned. Og som svenskerne gør med alle deres marathons med undtagelse af et fåtal, så ligger det om lørdagen. I år var det 2. september. 1. september er næste års dato for Helsingborg Marathon.
Startgebyret lyder på 850 svenske penge, men heldigvis er svensk slik billigt, ligesom deres penge er. Derudover havde vort svenske Klub 100 medlem, Susanne Gren, sikret ikke alene aktive Klub 100 Marathon medlemmer en rabataftale, men faktisk til alle, der henvendte sig til Susanne. Det kom ganske belejligt, da jeg rejste med MarathonXpressen, som to af vore andre medlemmer står bag nemlig Lasse Brøndum Kirkelykke og Morten Pihlsbech, da alle fik del i den glædelige rabataftale. Selv løb jeg med Kermit aka. Leif Bjarne så længe det nu varede. Måtte slippe ved 28-30 stykker, da tanken var tom.
Efter målgang fejrede vi vort nytilkomne Klub 100 medlem, Peter Olsen, som i samarbejde med Susanne Gren havde sørget for lækkerier til os. Vi havde eget Klub 100 Marathon Danmark/Sverige telt, hvor der i dagens anledning blev serveret lidt grillmad til os samt drikkevarer, så tiden kunne slås fornuftigt ihjel efter løbet, hvor der blev hygget igennem.
Faktum om ruten:
Højdemeter: 370 m
Underlag: ca. 70 % asfalt, 15 % hårdpakket grus, 14 % sti og 1 % øvrig.
Højdepunkter: Byen, Råå, Ramlösa Brunnspark, Jordbodalen, Frederiksdal, Helsingborg Arena, Kärnen, Maria Park, Pålsjö Slot, Sofiero Slot, Strandpromenaden.
Banen igennem Helsingborgs gader varer ikke længe, fordi de første 5-7 km er relativt kedelige ud ad en pandekageflad og ligeud vej, som hverken byder på store udfordringer eller megen iøjefaldende langs ruten. Lad det være sagt med det samme. Efter de kedelige km, begynder løbet for alvor at tage sig ud på smukkeste vis. Ruten ses i billederne nedenfor og illustrerer, at det er én lang rute, som fører os løbere gennem forskellige yderkanter af Helsingborg.
Film om marathonruten: https://www.youtube.com/playlist?list=PLFn–9MD1PFfoezpG92-fxWtV_XIu5BSf
Normalt forholder det sig således, jeg ikke umiddelbart tænker, jeg skal løbe samme udlandsløb igen i nærmeste fremtid – been there done that. Men lige akkurat Helsingborg Marathon er anderledes, hvilket primært skyldes ruten. Jeg er fuld af lovprisende ord omkring ruten, som i øvrigt slutter med næsten 1 km nedløb fra 39-40 inden du rammer opløbsstrækningen på strandpromenaden, som er helt fladt, god asfalt og med markeringer for hver 100 meter (du kan altså lave en seriøs slutspurt, medmindre du som UT ikke havde mere at skyde med). Men lidt a la Hamburg Marathon, som jeg dog også har været fast inventar til i tre år i streg, så er Helsingborg super nem at komme til, hvilket uomtvistelig også er et plus.
Desuden var jeg faktisk vældig imponeret over den opbakning, som de lokale gav. Fordi selvom Helsingborgs indbyggertal kun er marginalt større end Århus’, så er stemningen i top i flere af de kvarterer, vi besøger undervejs. Depoterne fejler ligeledes heller ingenting, omend det ikke er cannonball-depoter, som vi kender det.
Eneste lille minus var dog, at medaljen er svært kedelig. Det skal ikke være den, du løber efter.
Nedenfor har jeg vedlagt tre billeder, som jeg dog ikke selv har taget. Billeder kan være flotte, men stederne bør opleves på egen hånd i løbeskoene.