Klub 100 Marathon Danmarks bestyrelse har den 15. november 2025 udnævnt Per Hviid til klubbens femte æresmedlem. Per Hviid er en årgang 1965 og er bosat i Birkerød på Sjælland

Her er Per Hviid foreviget foran alle sine imponerende medaljer, pokaler, diplomer og ikke mindst, bærende på det nyeste diplom, som bevis på æresmedlemskabet.

Vi i bestyrelsen har valgt Per Hviid ud fra den begrundelse, udover at Per også snart har løbet 500 mange marathon, at han har været med helt fra den stiftende generalforsamling i 2014, hvor han blev valgt ind i bestyrelsen for Klub 100 Marathon Danmark. Som bestyrelsen kender Per, er han et meget ydmygt menneske, der ikke praler af sine bedrifter. Det er kendetegnende for Per, at der arbejdes mest bag kulisserne. De første år handlede det meget om hjemmeside, vedtægter og løbskriterier og til dels også regnskabet. Efter et par år i bestyrelsen, overtog Per formandsposten den 18. november 2017 og bestred den indtil 14. november 2021, hvor han udtrådte helt af bestyrelsen. Men dermed var det ikke slut, i alle årene frem til nu, og også fremover har Per stået for administrationen af kontakten til verdensranglisten. Per har troligt trukket data ud fra vores egen rangliste, dels for at kunne sende relevante tal til Shinichi i Japan, men også for at kunne lave de statistikker, der er tilgængelig på vores hjemmeside. Derudover har den nuværende bestyrelse, haft god hjælp af Per’s kendskab til vedtægter og den historiske begrundelse for, hvorfor de er udformet som de er. Vi har i bestyrelsen indtil dato ikke fået et nej til hjælp. Mange kender sikkert Per for hans rolle som dirigent til vores årlige generalforsamling, hvor Per gang på gang og med god og kyndig stemme, bliver valgt som dirigent.

Her ses en yngre udgave fra år 2013, hvor Per Hviid løb sit marathon nr. 100

Det var også ved denne lejlighed at Klub 100 Marathon Danmark for første gang fik luftet den nye flagalle, inden den blev spredt rundt i Danmark.

Per Hviid til højre der får overragt diplom som æresmedlem. Til venstre er klubbens nuværende formand Jens Mogensen.