Stort tillykke med marathonløb nr. 800

Søndag den 19. juli 2026 nåede Carsten Birch Jensen endnu en imponerende milepæl, da han gennemførte sit marathon nummer 800 ved det altid velarrangerede Roskilde Cannonball.
Carsten var lidt af en “late bloomer” i marathonverdenen. Han debuterede som 54-årig ved Copenhagen Marathon i 2011, men herefter gik det stærkt. I sine mest aktive år gennemførte han op mod 100 maraton om året, og hans dedikation til sporten har nu ført ham frem til den imponerende milepæl på 800 marathonløb.
Jubilæumsløbet blev gennemført i godt selskab med mange løbevenner. Vejret var blandet, men særdeles velegnet til løb, og efter målgang ventede den traditionsrige “Folkets Hyldest” i carporten.
Fejringen blev rundet af med varm kaffe, kakao, kagemand, flødeboller og Carstens egne hjemmebagte kager med hindbær og remonce – en velfortjent afslutning på en stor dag.

Et kæmpestort tillykke til Carsten med marathon nummer 800.