Af David Bredo
Jurassic Coast Challenge foregår nede i Sydvestengland nærmere betegnet på øen Portland ved Weymouth and Portland Sailing Academy, som er hovedkvarteret. Her registrerer du dig hver morgen, får tjekket at din rygsæk indeholder de ting, der er krav om som eksempelvis regnjakke, vand, kompas, opladt mobil mv. Herfra foregår briefingen også om morgenen forud for dagens etape om rute- og vejrforhold, transport frem og tilbage mv. Ligesom det er her ved hovedkvarteret, du bliver transporteret tilbage til efter dagens strabadser.
Ruterne, som jeg har lagt billeder ind nedenfor, er A-B ruter hver dag indeholdende tre checkpoints foruden mål, hvorved man skal registreres vha. en lille ”Dibber” i armbåndet, man får udleveret sammen med sit nummer hver morgen. I introduktionen til løbet står der: ”Run, walk or crawl a marathon a day for 3 days along the stunning Jurassic Coastal Path”. Begge postulater opfyldes til fulde, da enkelte løber, en stor del jogger/går, mens en lille gruppe nærmest kravler sig igennem tre dage. Anden del med den fantastiske kystlinje er i så sandhed også opfyldt (ses billeder nedenfor). Denne tur skal ikke tonses igennem, hvilken terrænet ej heller muliggør, men deltagelsen i dette løb skal ske, fordi man ønsker sig en helt unik og mindeværdig oplevelse i naturen såvel socialt. Alene de akkumulerede højdemeter på godt 2.500 giver ømme lår til nok selv de hårdeste ultra-trailløbere samt trappetonsere.
Min rejsemakker denne gang var Tina Rosenlund, som desværre var skadet allerede på forhånd, hvorfor terrænet ikke just forbedrede omstændighederne for skaden. Alligevel formåede vi at løbe relativt okay tempo mellem bakkerne, men rytme er der ikke meget af i det store hele. Dag 1 brugte vi godt 6 timer på, mens dag 2 var lige knapt 6 timer. Uden vi løb efter tid eller resultater, så rakte det alligevel til en plads blandt de 40 hurtigste på dag 2 ud af over 200 deltagere, der kom igennem. Det understreger hårdheden af løbene + det sociale i denne tre-dages-tur. Tilmed var de trailspor, vi løb i, ekstrem mudrede, da England har fået en del sne, som var smeltet frem mod vores besøg + 14 dages regn inden vi ankom. Heldigvis var vi utrolig heldige, da vi havde 6-8 varmegrader, let vind og det meste af tiden god sigtbarhed, så vi kunne se langt. Sigtbarheden havde også den fordel, at vi hele tiden kunne se frem mod de næste løbere, der lå foran os, hvilket gjorde, at vi ikke brugte kompas og kun meget sjældne gange havde behov for de udleverede kort. På tredjedagen måtte jeg desværre løbe uden min makker, men fandt et par engelske brødre, der begge normalt løber marathon i sub3, og er vant til trailløb. Her blev jeg udfordret, men heldigvis bød sidstedagen på en anelse mere asfalt (måske 15-20 %), hvilket gjorde, at jeg bedre kunne være med. Selvom vi gav den gas på flad vej såvel nedad, så rakte det ”blot” til 4.35 i sluttid, hvilket betød, vi var først i mål af 201 gennemførende. Tip til mig selv: Næste gang halvdelen af et startfelt har stave med, så er det nok fordi, der er en overvejende sandsynlighed for, at man får brug for dem.
Til dem, der elsker natur, er ligeglade med tiden på løbet, men stadigvæk gerne vil kunne tælle tre marathonløb og som vil prøve noget helt anderledes end cannonballmarathon, men hvor humøret fortsat er i top, vil jeg ikke tøve med at anbefale dette løb. By the way så har organisatoren bag eventet, Votwo, også andre muligheder – både Devon & Atlantic Coast Challenge, som ligeledes er tre marathons på tre dage i fantastisk natur. Prisen er lidt i den pebrede ende, da hvert løb koster £65 eller £180 for alle tre dage.