Ringkøbing Fjord Ultra – én lang 100k rute

Af David Bredo

Ringkøbing Fjord Ultra eller blot Fjorden Rundt 100, som også er domænenavnet på hjemmeside (fjordenrundt100.dk), foregår som navnet antyder i Vestjylland, hvis man hørte efter i geografi.

Thomas Lønbæk, der er idémager og primusmotor bag arrangementet, har afviklet ultraløbet (også indeholdende marathon) to år i streg nu. Målt på antal deltagere er dette 100k løb faktisk det største af sin art i Danmark. Årsagen skal hovedsageligt findes i, at Thomas har lagt helt utrolig mange kræfter og kærlighed i løbet. Hele lokalsamfundet er med, hvilket er ret vigtigt – hvorfor kommer jeg til …

I 2017 løb jeg ligeledes løbet, hvilket var mit første ultraløb, mit første løb over 42,2 km, om end jeg netop havde afviklet, og selv gennemført 20 MT på 10 dage. Efter løbet sagde jeg, at det måtte være et af de nemmeste 100 km løb at debutere på. Godt nok løb jeg mutters alene i verden, men humøret var højt og vejret artede sig tilmed næsten optimalt. Succeskravet var at få en god oplevelse, hvilket jeg i sandhed fik. Desuden løb jeg uden rygsæk, uden dropbags, men bare derudad glad og munter.

Denne sommer i 2018 har været én af de tørreste og varmeste i ualmindelige tider, men på løbsdagen skulle vi ramme lidt af alting mildt sagt. Afsted var jeg taget sammen med min lokale makker fra Ringsted og formand for den lokale løbeklub, RIMO, nemlig Benjamin Olsen. Han debuterede på 100 km, hvorfor vi (ligesom jeg selv sidste år) skulle have en god oplevelse, hvorfor vi ikke havde sat uopnåelige forventninger ift. Sluttid.

Vi lagde ud i en gruppe bestående af Pia Hansson, Anders Risager samt Benjamin og undertegnede, da vi forcerede den ca. 5 km lange prolog inde i Ringkøbing by inden selve rundstrækningen kl. 07.30.
Efter prologen løb vi igennem start/mål området (Vesterhavshallens centerbane) blot for at tage hul på dagens menu: Én tur rundtom den bette fjord. Afsted med højt humør og møde med mange velkendte ansigter undervejs. Lidt før marathon passeres fik vi en ordentlig skylle, men når heldigvis at tørre inden halvvejsdepotet. Halvvejsdepotet i Nymindegab havde fået opgradering ift. Sidste år, da vi fik hotdogs samt congobajer. Ydermere var der både trekantssandwich og trekantsis. Her var også første mulighed for dropbags, hvilket igen var muligt ved depotet i Hvide Sande ved 75 km.
Inden da havde vi passeret en stribe depoter bl.a. i Stauning, som er Danmarks uofficielle whiskeyhovedstad, dog uden smagsprøver på dagen. Foruden Stauning havde vi været med ikke bare en, men hele to trækfærger over Skjern Å, løbet igennem Bork Havn.

Da Benjamin og jeg forlader halvvejsdepotet, har vi hverken følgeskab af Pia, Anders eller andre længere, men blot os selv, naturen og stilheden. Stilheden er måske så meget sagt, da vi efter ca. 60k løber ind i et grimmer-vejr. Hagl, massiv sidevindsregn og temperaturfald på kort tid gør, at toppen af humøret forsvinder. Heldigvis varer uvejret kun 30-40 min, hvorefter det klarer op, og vinden atter lægger sig. Skoene blev gennemblødte, hvilket var uundgåeligt, men ens for alle, trøstede vi os med.
Humøret er kort tid derefter fuldt tilbage, enden nærmer sig, har et par HØP-bakker (gå bakker/pauser), depoterne i top og selvom gennemsnitsfarten daler, så er det veldisponeret, da pauserne er kalkulerede.

Efter at have bevæget os på ’Vestkystruten’, cykelrute nr. 1, mere eller mindre siden Nymindegab, skar vi ind over Baggers Dæmning kort før Søndervig, hvor vi fortsatte østpå ad Fjordstien mod Ringkøbing.
Ringkøbing har på dette tidspunkt længe været i syne, men nu sker der virkelig noget. Marathonløberne (start kl. 1600) kom som modløbere, da de løber ruten baglæns ud til et vendepunkt for at løbe de sidste 21,1 km som 100k-løberne hjemover – akkurat som halvmarathon (start kl. 1800). Dejligt med lidt liv på ruten efter mange ensomme km op igennem sommerhusområder, hvor tyskerne har indtaget de meste.

Sidste depot inden målgang er Surfspot-depotet, hvor stemningen er helt fantastisk. De giver alle som en det sidste skud energi ind mod mål. På opløbet ved Vesterhavshallen løbes ned ad flagalleen inden målstregen passeres fra den rigtige side. Medaljen hænges omgående om halsen, og (endnu) et lækkert depot står klar.
Efter den største glæde og eufori har lagt sig, kan et varmt bad tages i hallens omklædningsrum inden en dejlig varm suppe kan nydes i cafeteriet sammen med de andre løbere, hvor mange ting naturligvis vendes og drejes.

Jeg sender de største roser, og takker til Thomas for endnu et helt igennem sublimt og velgennemført arrangement! Han har sørget for 14 velassorterede depoter (folk styrter rundt i biler for at forsyne os løbere) undervejs, folk til trækfærgerne, morgenmad, aftensmad mv. Alt sammen fordi lokalsamfundet bakker op både frivilligt og økonomisk.
Dette løb er yderst anbefalingsværdigt, og har vanvittig smuk natur.

Nedenfor følger en stribe billeder, som er taget af de dygtige fotografer undervejs.