Indlæser Begivenheder

Blokhus Marathon afvikles for 10. gang i historien, når løbet byder velkommen søndag d. 5. august. Naturen højt med nord er rå, barsk, men ligeledes smuk og imponerende.

Tilmeldingsgebyret løber op i 300,- for marathondeltagelse, mens den er 175,- for halvmarathon. Halv og hel løber den samme rundstrækning. Marathon får første omgang for sig selv, da de begynder kl. 09.30, men halvmarathon sendes afsted kl. 11.30. Derudover er der mulighed for både 5 og 10 km + børneløb – der er altså en distance for hele familien, hvis man alligevel er kørt på tur eller tager et afbræk i skønne Nordjylland helt ud til Jammerbugten.
Som aktivt medlem i Klub 100 Marathon får du dog 50 % rabat, hvilket betyder, at løbet blot koster 150 kr. Mere information under “Aktive medlemmer” i menubjælken på hjemmesiden, når du er logget ind som medlem.

Ruten til Blokhus Marathon har start/mål i hjertet af Blokhus, hvor der er en hyggelig, feriestemning, som opleves to gange. Første gang rundes nogenlunde samtidig med, at halvmarathonløberne sendes afsted på deres omgang. Anden gang er ved målgang, hvor en masse både lokale, familie/venner, turister stimler sammen for at klappe dig i mål. Kontrasten er stor undervejs, men langt størstedelen af ruten foregår ude i noget af den smukkeste natur, der kan opstøves på de kanter. Undervejs passeres Fårup Sommerland, hvor man godt kan drømme sig til en tur i badeland, men det behøves ikke. De sidste ca. 5 km inden målgang er på hård og bred sandstrand blandt en masse turister i bil fra både Norden og Mellemeuropa.
Underlaget er primært grus, stier, sand og lidt asfalt. Enkelte steder er der passager med singletracks. Alle steder er der super godt afmærket!

Naturligvis modtager alle gennemførende på halv- og helmarathon medalje, når de kommer i mål, hvorefter Jammerbugten (400m fra Torvet) er klar til at modtage svedige løbere.
Depoter undervejs på ruterne er ca. placeret med 4 km i mellem sig, som indeholder vand, energidrik, frugt, rosiner og snacks.
Desuden er der præmier til de to bedste m/k i hver distance – så det er bare med at give den gas, hvis man ønsker at få del i præmierne.
På Torvet har du mulighed for at få opbevaret din bagage under løbet. En opbevaring, der vil være under opsyn hele tiden.

Del på de Sociale Medier: