Af Bjarne Jensen, Hals.

Endelig oprandt dagen, fredag den 12. februar var der afgang tidlig morgen fra Kastrup. Efter 30 timers rejse, 24 timers effektiv flyvning over Frankfurt og Singapore ankom vi til Auckland på New Zealand. Vinter frost og kulde var med et skiftet ud med sommer og sol. En temperaturstigning på næsten 40 grader til lidt over 30 grader var lidt voldsom og krævede lidt tilvending. Derfor havde vi planlagt et par dage i Auckland uden det store program. Min kone Tove og jeg nåede at se byen fra oven fra Auckland City Tower, havnefronten, fiskemarkedet og diverse handelsgader og spisesteder.

Den overordnede plan for turen er, at vi er tilmeldt løb i Gisborne (den østligste by på New Zealand) og tur dertil med Albatros Travel. Efter løbet lejer vi en bil og kører en uge mere rundt på nordøen og derefter 2 uger på sydøen inden turen går hjemad fra Christchurch.

Inden vi for alvor forlod storbyen kørte bussen lidt rundt, og der blev orienteret om hvad vi så, lige fra Fiskemarkedet, bådebyggerier i verdensklasse, den gamle bydel Parnell og Bastian Point.

Vi forlod Auckland sammen med 12 rejsefælder og en guide fra Albatros.

Vi kørte sydpå mod Hamilton for først at se den verdensberømte have Hamilton Garden, som indeholder flere forskellige typer haver så som Engelsk have, Japansk have, Kinesisk have og mange flere.

Herefter var der en kort tur til Hobbiton, hvor vi så de 44 huler (eller rettere indgangene til dem) som Hobbitterne boede i under filmatiseringen af Sir Peter Jacksons berømte triologier Ringenes Herre og Hobbitten. Filmkulissen er lavet midt i et fantastisk smuk landskab på en fåreavlers land kendt som Middel Earth. Hobbiton er i dag bevaret som et kæmpe stort turistmål og er afgjort et besøg værd.

Dagen efter kørte bussen mod Tauranga til det, de lokale kalder Bay of Plenty. Området er kendt for at være det sted på New Zealand med flest solskinsdage om året. Det er New Zealands riviera med lange badestrande. Og så er der Mt. Maunganui som rejser sig 232 meter op yderst i bugten. Vi var først på en times sejltur i bugten. Derefter gik jeg på toppen ad Mt. Maunganui for efterfølgende at få en kølig dukkert i bugten. Endnu engang kunne jeg kalde mig for vinterbader.

Efter Tauranga gik turen dagen efter mod Gisborne langs Bay of Plenty. Ophold i Whakatane inden vi drejede sydøst over gennem højlandet mod Gisborne. Som vi nærmede os Gisborne blev jorden mere frugtbar med mange frugtplantager, tilplantede marker og vinmarker.

Løbet forgår i Gisborne, fordi det er den østligste større by på New Zealand, og det betyder, at det er her en ny dag først begynder i verden. Deraf navnet First Light Marathon.

Vi mødte alle de cirka 30 internationale løbere, og løb en tur langs havnen og Stillehavet inden vi samles for øl og aftensmad.

Dagen efter havde Tove og jeg tilmeldt os turen “Stingray Encounter” – fodring af havrokker. Der var afgang tidlig morgen kl. 6.15. Efter bare 15 minutters kørsel var vi ved en lille lavvandet bugt. Her blev vi udstyret med vaders. Så gik det ellers ud i bugten på en lang række. Efter kort tid, begyndte rokkerne at komme glidende hen imod os. Det skubbede til vores fødder og ben og var meget synlige. Vi kunne røre ved dem, og efter lidt tid prøvede vi også at fodre dem med små stykker fisk. Der var 2 slags rokker. De største var vel 1,5 meter brede og næsten runde, dog med den lange spidse hale. De øvrige var lidt mindre. Det var en fantastisk spændende oplevelse.

Før frokost var vi alle til en traditionel Maori velkomst ceremoni med taler og til sidst velkommen ved at trykke næserne sammen. Efterfølgende blev der serveret en dejlig frokost for os.

Dagens sluttede med pasta dinner. Så er vi ved at være klar til løbet i morgen, der begynder kl. 6.00.

 

Vi stod klar foran Midway Surf Club på strandpromenaden hvor starten gik kl. 6.00. Solen stod officielt op nogle få minutter over 6, så der var en fantastisk solopgang uden en sky på himlen, deraf navnet First Light Marathon. Der var ialt cirka 300 løbere til start, hvoraf de 100 løb den fulde distance, hvilket Rune fra Albatros Adventure Marathon betegnede som meget tilfredsstillende. Der var en tidsgrænse på 8 timer, hvilket gjorde det muligt at gå den halve marathon, hvilket nogle få gjorde.

Lad det være sagt med det samme. Nu har jeg også prøvet at GÅ TIL Marathon. Aldrig har jeg gået så meget og aldrig tror jeg, det har været så konstant voldsomt varmt.

Vi forlader hurtigt byen og løber den første halvdel ud langs kysten og har Stillehavet på vores højre side. Altid en fantastisk flot udsigt. Efter den første stigning op og ned løber vi ind i den første af flere marker. Her løber vi på stier trampet af køer. Meget ujævnt og ofte dækket af græs, der den første times tid var vådt og glat. Man var simpelthen tvunget til at gå mange steder både op og ned. Allerede kilometer nummer 11 tog mig 13 minutter, det siger noget om terrænet. Efter cirka 15 km. kommer vi ned på selve stranden. Den er heldigvis flad og fast. Her løber vi cirka 3 km. Herefter krydser vi igennem en lille kystby for at løbe ind i bjergene i baglandet. Hurtigt skal vi igen ud på marker og stier trampet af køer og senere får. Stierne trampet af fårene er mere jævne, men til gengæld så smalle så du kun kunne have en sko i sporet. Igen flere voldsomme stigninger. Nu var det blevet rigtig varmt, og vi løber cirka 15 km. med solen bagende lige på ryggen af dig uden skygge og vind. jeg vil tro, at temperaturen i solen har været omkring 40 grader. Kilometer nummer 31 tog således igen 13 minutter og kilometer nummer 32 tog 15 minutter. Endelig kommer du ud af markvejene og ned fra bjergene og har de sidste 5-6 km. på astfald og stier og gader. Men – der er jeg bare så færdig, at selv der måtte jeg gå flere gange.

Jeg kom dog i mål i cirka 5:45. Træt men glad og faktisk ikke helt smadret. Det var lykkedes mig, at passe på mig selv.

Løber var med 1180 højdemeter. 10 bemandede depoter hvor der var det, der skulle være. Første løb jeg har deltaget i, hvor der var en stor bøtte solcreme ved hvert depot – og jeg brugte et par gange. En masse hjælpere ude på ruten til at vise vej. God forplejning i mål med en fantastisk stemning i høj grad præget af de mange lokale løbere og tilhørere.

Efter løbet fik jeg en dukkert i Stillehavet, et bad og var så ellers klar til at klappe de sidste fra vores gruppe i mål. En del nåede faktisk ikke at komme i mål indenfor tidsgrænsen på de 8 timer, hvilket siger noget om løbet.

Om aftenen var der hygge på en lokal bar for os cirka 30 internationale løbere, som nu havde været sammen i flere dage. Vi var alle kommet i mål inden for tidsgrænsen. Der var løbere fra ialt 24 forskellige lande med i løbet.

 

Dagen efter var vi tilmeldt en tur ud til Tologa Bay og Cooks Cove. Stedet er opkaldt efter at Kaptajn James Cook i 1769 gik i land første gang på New Zealand og således opdagede landet. Et fantastisk flot sted.

Om aftenen var der vinsmagning på en af de mange små lokale vingårde. De er specielt gode til hvidvine her i området. Efterfølgende var der afskedsmiddag, idet vi dagen efter hver især rejser enten videre eller hjemad.

Vi skal afhente en lejet bil i Gisborne lufthavn og påbegynde en uge mere på nordøen og derefter små to uger mere på sydøen. Det glæder vi os rigtig meget til.

Beretningen til jer løbere slutter her. Man kan altså deltage ved kun at tilmelde sig de 4 dage i Gisborn. Men man kan også deltage i en tur op til løbet, som vi gjorde, og/eller deltage i en tur efterfølgende – eller planlægge sin helt egen tur, som vi nu gør.