Indlæser Begivenheder

HCA Marathon afvikles søndag d. 30. september kl. 10 med start lige udenfor Odense Idrætspark på Stadionvej, mens opløbet er inde på selve stadion efter to omgange rundt i Odense.

Udover marathon kan du vælge at løbe halv, hvilket er en enkelt omgang, men start samtidig med marathonfeltet. Desuden er der mulighed for at løbe ‘de sidste 10’ samt et mini marathon til børnene. Derudover er HCA Marathon igen i år vært for DM.
Som aktivt medlem i Klub 100 Marathon får du dog 50 % rabat, hvilket betyder, at løbet koster 325 kr. Mere information under “Aktive medlemmer” i menubjælken på hjemmesiden, når du er logget ind som medlem. Som kvartrundt jubilæum løber du gratis. Ligeledes mere information under “Aktive medlemmer”.

Klub 100 Marathon Danmark vil være vært for en lille hyggelig sammenkomst efter selve løbet, hvor vi sørger for drikkelse og lidt snacks, så vi kan mødes på kryds og tværs af landet, køn, tider mv. Lidt a la til Cph Marathon dog i en snas mindre format. Foruden disse to arrangementer er GF, hvor der samles allerflest Klub 100 medlemmer – så vær med ombord.

Under løbet kan du have din bagage opbevaret inde i Odense Idrætshal under opsyn, hvorefter du kan afhente din bagage og tage dig et bad i de tilstødende omklædningsrum.
Forplejningen er som ved de fleste andre større marathonløb – væskedepoter for hver 2,5k samt toiletter. Halvvejs på ruten er der gel, hvis man er til den slags tilbøjeligheder. Måldepotet er stort og byder bl.a. yoghurt og øl fra det lokale bryggeri ‘Bryggeriet Vestfyn’.

Del på de Sociale Medier: