Af David Bredo.
Jes Strate og fruen, Stine, der er arkitekterne bag Kvick Run, der under normale omstændigheder holder til i Nykøbing Falster, ynder også at lave løb forskellige andre steder. Denne gang på Femø, før sommeren på Fejø – begge i Smålandsfarvet.
I øvrigt blev der af SK-AL Cannonball i mellemtiden arrangeret løb på den sidste af de tre større øer, som ligger i mellem og syd for ovenstående øer nemlig Askø/Lilleø.
Som Stine, der er depotmutter, siger, så havde de bestilt det gode vejr til både Fejø og Femø. Helt igennem upåklageligt. Derfor kunne ingen heller klage over høj sø under sejladsen fra Kragenæs Havn på Lolland (i øvrigt tæt op ad Dodekalitterne – Danmarks Stonehenge).
Ruten på Fejø gik fra færgelejet i Vesterby, hvor depot og tasker stod i læskur, mod Skalø Havn, hvor man vendte og løb retur, inden ruten fortsatte øst over og forbi Fejø Kirke, som ligger på den sydlige del. Kirken (opført i 1240) er placeret langt fra tættere bebyggelse, men af en særlig og pudseløjerlig grund. Myten tilsiger, at placeringen stort set lige langt fra Vester- og Østerby, var grundet man var bange for, at de begravede ville spøge og gå igen. Den lidt mere sandfærdige historie er nok snarere hensynet til Askø og Femø, som Fejø Kirke var sognekirke for frem til middelalderens afslutning.
Herfra løb man igennem Østerby, hvor der var midtvejsdepot ved Den Gamle Smedje og kig til den smukke Fejø Mølle. Derfra stik syd til Dybvig Havn, hvor man foretog et 180 graders sving, inden man løb tværs over øen retur til start. Dette gentog sig tre gange.
Desværre var vi akkurat et par uger sent på den, da Fejø er kendt for sin kæmpestore æbleplantager, som nu var afblomstrede. Træerne stod selvfølgelig endnu.
Nu skrev jeg tidligere, at der ingen høj sø var på færgeoverfarten, men alligevel blev vi lettere forsinket, da man havde valgt, at høsten skulle i hus netop denne dag. Læsning af kæmpestore landbrugsmaskiner ombord på færgen gav visse udfordringer. Alligevel kom vi afsted og Jes stod på den anden side og tog i mod os.
Med start fra Femø Havn i det flotteste solskinsvejr, 18-19 grader fra begyndelsen kl. 0830 og mulighed for opbevaring af bagage samt kaffe på kanden i et hyggeligt samlingshus på havnekajen, var alt i skønneste orden. Depotet linet op og kort racebriefing om at følge de blå pile på den 10,55 km lange rundstrækning.
Straks efter havnen passeredes Femø Kirke, inden man løb rundt om Sønderby og østpå forbi et slet gemt sommerhus-/kolonihaveområde. Hele tiden akkompagneret af landbrugsmaskiner, der tærskede, harvede, tromlede og såede på de mindre jordstykker, der nærmest i stjerneformater stråler ud fra hhv. Nørreby og Sønderby, hvilket tydeligt ses på satellitfoto.
Fra det fjerntliggende koloniområde, hvorfra der var udkig til Farøbroen og et midtvejsdepot, strøg vi straks retur mod centrum af øen til Nørreby og forbi den meget gamle Femø Kro fra 1659 samt den flotte Højriisgaard B&B. Fra de højest beliggende punkter omkring Nørreby var der udsigt til Stigsnæsværket nær Skælskør.
I mål var der både kaffe, kolde øl og naturligvis medalje med motivet af øen på. Dette gjaldt både på Fejø og Femø.
… Og historien om bænkene, som der for øvrigt er ca. 30 af, på Femø. Myten fortæller, at en unavngiven, ung, kreativ anlagt mand aldrig rigtig fik indløst sit ellers store potentiale som fodboldspiller. Et potentiale som ingen andre end ham selv rigtig så. Derfor varmede han bænkene rundt om på de lollandske ”fodboldstadions”. Fodboldspilleren købte sidenhen et hus på Femø og hyggede sig i fritiden med træprojekter. Han begyndte at skære bænke og male dem i forskellige motiver. Det mindede ham om sine mange timer som bænkevarmer, hvorfor han fandt inspiration heri.
