Tokyo Marathon og Nagoya Marathon (Kun for kvinder)

Vi købte startnummer til Tokyo Marathon på Tokyo Marathons hjemmeside under velgørenhed (charity). Det er først til møllem princip. Den mindste donation, der kræves for en ikke-crowdfundraising, er 100.000 japanske yen (ca. 5300 dkr.). Det er det samme beløb som de sidste to år. Men fremadrettet må man forvente en stigning.
https://www.marathon.tokyo/en/charity/

Dette inkluderer ikke 18.200 yen for startnummergebyr (965 dkr), for personer, der ikke er bosiddende i Japan. Det skal tillægges oveni. Ikke-crowdfundraising betyder, at du ikke får nogen løbsdeltagelse, før du indsender betaling med kreditkort (debetkort accepteres) på 100.000 japanske yen efterfulgt af en betaling på 18.200 yen. Disse betalinger foretager man sig når registreringen åbner, inden man modtager startnummer.

I 2018 blev først-til-mølle-charity udsolgt på omkring fire timer. Registreringen begyndte kl. 10 japansk tid (Kl. 3 om natten dansk tid), mandag den 2. juli 2018, og tilmeldingerne blev erklæret udsolgt kl. 13:30 japansk tid. I 2023 er denne charity tilmelding den 15. juli kl. 10 japansk tid – Obs på tidsforskellen, så kl. 03.00 dansk tid og sid klar der.

Det blev hurtigt udsolgt det år, fordi der kun var 3.700 tilmeldinger tilgængelige gennem denne kategori. Jeg anbefaler, at du på forhånd vælger en velgørenhedsorganisation, du ønsker, at dine penge skal gå til (listen er på Tokyo Marathons hjemmeside) og er klar, når tilmeldingen åbner. Velgørenhedsorganisationerne bliver offentliggjort i slutningen af juni.
Der vil være to andre metoder til at få velgørenhedsstartnummer. Men de involverer forskellige tidslinjer og højst sandsynligt, at der kræves større donationsbeløb.

Onsdag den 1. marts kørte vi tidligt om morgen til Kastrup lufthavn. Man skal være i lufthavnen 3 timer før afgang, så der er god tid til at komme gennem sikkerhedskontrollen.
Vi startede med at flyve Copenhagen til Frankfurt. Her skiftede vi fly til Tokyo. Grundet krigen i Ukraine, flyver flyet ikke over Ukraine eller Rusland.
Vi landende den 2. marts kl. 10.20 i Tokyo med +8 timers tidsforskel. Vi fik ca. 5 timers søvn.
Ankomst til Japan. Der skal udfyldes “visit Japan web”. Vi gjorde det hjemmefra på www.vjw.digital.go.jp . Det genererer en QR kode, som skal bruges til lufthavnen i Japan. Efter ankomst med flyveren går man gennem immigration, hvor du skal tilkendegive hvor lang tid du vil opholde dig i Japan. For os var det 14 dage. Efter coronapas tjek og immigrationsgodkendelse skal man gennem tolden og derfra ud og opsamle sin bagage, så man kan gå ud i ankomsthallen.
Her købte vi kompatibelt SIM-kort. Man kan med fordel købe en SIM-kort boks og dele data med hinanden, og spare lidt penge.
Vi købte Suica-kort til jernbane og metroer. Derudover købte JR-railway pass til Shinkansen (højhastighedstoget). Det koster ca. 1500 pr. næse. Nu var vi klar til at indtage Japan.
Også var det med at finde ud af hvordan man finder rundt, når bogstaverne er således ## . Alt er heldigvis oversat med latinske bogstaver nedenunder. Udover det, er det nemt at finde rundt med f.eks. google maps, også tog og bus afgange.
Vi tog til hotellet og stillede bagage og tog bussen til Expo-en, for at hente startnummer. Der var rigtig, rigtig meget kø, så dagen gik med dette.
Dagen den 2. marts sluttede med Irish pub og en Guinness, som Ricky bedst kan lide. Godnat kl. 23.30.

Tokyo
Vi vågnede op i verdens største metropol – Tokyo.
Fredag den 3. marts. Vi ville løbe 5 km virtuel run og gøre det i Imperial Park rundt om kejser Templet (Meiji Jinjgu). 5 km løbet dagen før marathon, var aflyst pga. corona, så der var arrangeret et 5 km virtuelt løb i stedet. Kejser Templet (Meiji Jinjgu) er lukket for offentligheden mandag og fredag. Vi fik istedet set Tokyo “Hovedbanegård” og løb rundt om Imperial park. Der er præcis 5 km rundt. Derefter hjem, bade og COVID-19 testes med de kit, vi havde fået udleveret på Expo-en.
Vi tog metroen til Akihabara – elektronik byen, så fik Ricky set kameraer og jeg købte en pocket oversætter, som både taler og skriver japansk. Nu kunne vi kommunikere med japanerne.
Herfra tog vi til Shibuya. Vi så Shibuya Crossing i dagslys – derfra gik vi til Yoyogi parken og så udsprungne kirsebærtræer, men vi nåede ikke Memoji-templet inden det lukkede. Templerne lukker lige inden solnedgang.
Ricky ville gerne filme Shibuya Crossing og aften, så vi tog tilbage og filmede 5- krydset i aftenmørket med alle lysene.
Vi spiste “japansk” – det er altid spændende hvad vi får, da vi kigger billederne. Vi fandt en lille restuarant som havde billedmenu. Men bestillingen foregik på Ipad på japansk, så vi måtte spørger om hjælp ved nabobordet. Det var 2 imødekommende mænd, men deres japanske var manglefyldt som var standard. Vi fik bestilt mærkeligt mad.
Imorgen er der endnu en dag.

Den 4. marts – sightseeing idag stod på fortidens Tokyo.
Vi tog metroen til bydelen Yanaka. En by fyldt med templer og fredfyldte håndværk. Vi gik først til Nezu-jinja et stort tempel med Torii (porte). Her fotograferede Ricky skildpadder. Derfra gik gåturen til Yanaka Reien – en kirkegård. Tilbage gik vi forbi en kaffebar, et badehus og 3 træhuse fra 1938 som udgør et øl-bryggeri Yanaka-bar. Herfra til Yankana-Ginza et marked med alverdens håndværk. Vi spiste lidt fra bageren i Suzo-parken. I denne park var der også skildpadder i søen.
Vi tog til Imperial-park som nu var åbnet.

Derfra metroen til Shinjuku for at tjekke start-området ud til imorgen.
Vi skal tidligt afsted grundet sikkerhed og sikkerhedstjek.
Vi shoppede lidt i Shinjuku og tog på Oidwaka et konditori og købte japansk slik. Vi tog metroen til Tochoshin og fik kaffe fra Starbuck og spiste konditorkagerne til, i Shinjuku central parken. Det er en eksotisk smagsoplevelse, japansk slik.

I Shinjuku blev vi enige om at se solnedgang fra Tokyo Meterpolitian Goverment building, startlinjen til Tokyo marathon.
Vi ventede lidt til kl. blev tæt på solnedgang og tog op i Tokyo Metropolitan Goverment Tower (det er gratis), og filmede samt fotograferede solnedgangen. Derefter tilbage til hotellet og forberedelser til Tokyo Marathon imorgen.
Ca. 40.000 andre løbere starter her, deres 42,195 km lange løbetur gennem Tokyo by.

The Big Racing Day. Tokyo Marathon,
Søndag den 5. marts gennemførte vi Tokyo Marathon. Et længe ventet – Finisher af Six Marathon Majors – og lykken var STOR. Six Star finishere.
Ruten starter ved Shinjukus skyskrabere og fortsætter langs livlige gader til Kejserpaladset og Hibiya Park. Derfra løbes forbi Tokyo Tower og videre langs Hibiyadori, hvor skyskrabere og ældre bygninger står side om side. Ruten vender tilbage til Tokyo’s absolutte centrum. Der løbes kort i det glamourøse shopping kvarter Ginza. Der løbes forbi Nihonbashi-broen, et af Tokyos absolut vigtigste historiske steder. Broen er endestationen for rejsende og centrum for handelen, der langsomt forvandlede Tokyo fra en lille fiskerby til den massive metropol, det er idag. Så løbes der downtown til Asakusa, forbi Asakusa Kannon Templet, Tokyos ældste tempel. Der løbes forbi Tokyo’s højeste tårn, det nyåbnede Tokyo Skytree og derfra passeres verdens største fiskemarked, Tsujiki. Sidste del af turen løber over broer og småøer inden man når målstregen ved Tokyo Big Sight.
Stemningen var skøn. Der er fremmødt mange japaner og heppende folk, som hepper en på vej i det pulserende byliv, og giver ekstra energi. Tokyo never sleeps, heller ikke på en søndag.

Der var ikke Six Star Finisher fest dette år, pga. Japan stadig havde strenge corona restriktioner. Så til fejring havde vi bestilt en tur i Tokyo Tower, så medaljerne kunne luftes, 250 m oppe fra Tokyo Tower.
Vi fejrede og spiste middag på Gonpachi. Et meget populært sted, man bør besøge. Indretningen minder om et gammeldags værtshus og inspireret af Tarantinos film ”Kill Bill”. Fedt sted, skøn atmosfære og live musik kl. 20 med noget som minder om Safri Duo.
På menuen er det berømte wagyu-kød, lækkert fedtmarmoreret japansk oksekød, som kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med det kendte kobekød. En kulinarisk oplevelse, man sent glemmer, med det supermøre kød, der nærmest smelter på tungen.

Mandag den 6. marts.
Om natten vågnede jeg med dårlig mave og kvalme. Godt jeg havde Imodium med. Drak cola til morgenmaden og så var jeg fit for fight igen.
Dagen stod på tur med højhastighedstoget Shinkansen. Det kan kører 320 km i timen med op til 16 vogne. Vi tog til den travle Hovedbanegård, hvor togene afgår i etager, med de mange, mange 100% præcise afgange. Der er Max. 36 sek. afvigelse på samtlige togafgange på et helt år. I så fald det skulle ske, at der er 2 sekunders afvigelse på en togafgang, er det så sensionelt af det kommer i medierne. Det sker næsten aldrig.
Vi hoppede på Shinkansen og lænede os tilbage for at mærke effekten af højhastighedstoget når det forlader stationen på sekundet. Der er sirligt rent og sæderne vender altid den rigtige vej. Rismarker, japanske huse og cedertræer flintre forbi og Mt. Fuji forsvinder hurtig med de op imod 300 km i timen når det passeres. Man kan købe en frokost i toget, som de kalder Bento. Det købte vi. Bento er en japansk madpakke som er fast kutyme når man kører med regionaltog.

Nagoya lørdag den 11. Marts.
1 uge efter Tokyo Marathon afholdes Nagoya Marathon. Vi skulle også lige bestille togbillet til toget til lufthavnen fra Nagoya dagen efter marathonet og spise, så vi ankom til hotellet kl. 14. Vi overnattede på et forretningshotel i Nagoya City. Vi kunne ikke få værelset før kl. 15, så vi blev enige om at stille bagagen og tage til Expo-en og hente startnummer til mig. Jeg skulle dagen efter løbe et marathon – kun for kvinder. Nagoya Women’s Marathon er et marathon – kun for kvinder. Jeg synes det var sjovt, at ingen mænd ️kunne løbe marathon her. De kunne få lov at deltage på halvmarathon, men ikke marathon . Det var aldrig gået i ligestillings-Danmark .

Vi hentede startnummer dagen i forvejen, og jeg gik sammen med Batman rundt på Expo-en, Nagoya City Higashi Sports Center. Ricky var lidt sur, jeg tror ikke han synes det var særligt sjovt, det kun var mig som skulle løbe. Han ville ikke engang løbe halvmarathon.
Vi prøvede, at nå forbi Nagoya Castle, men det var lukket, så vi tog billeder ved porten. Også kunne vi lige så godt tage til hotellet.

Søndag den 12. marts kl. 9.10 lød startskudet for 12.128 kvinde marathonløbere, deriblandt mig.
Ricky havde fri fra mig nogle timer. Han valgte at bruge dem til at gå til Nagoya Castle.

At løbe Nagoya kvindemarathon, det bliver den eneste gang i mit liv, jeg oplever dette, da ingen andre lande holder marathon kun for kvinder.
Batman og jeg takker for en meget oplevelsesrig rejse. Tak for Japan.