Du vil finde svar på mange spørgsmål ved at orientere dig i menuen Om Klub 100www.klub100marathon.dk.

Nedenfor har vi samlet svarene på de hyppigst stillede spørgsmål, som bestyrelsen modtager.

 

Boblere

Q: Hvordan kommer man på boblerlisten?
A: Man skal have gennemført mindst 80 maratonløb i.h.t. Klub 100’s løbskriterier. Gå ind på forsiden og klik på “Nyt medlem”, eller klik her. Har du spørgsmål, skriv til rangliste@klub100marathon.dk.

Q: Kan boblere opnå medlemsfordele som f.eks. løbsrabatter?
A: Nej. Kun aktive løbere – dvs betalende løbere med mere end 100 maratonløb på CV’et – kan drage nytte af fordelene. Boblere kan dog købe løbeudstyr hos Klub 100’s samarbejdspartnere med rabat lige op til deres maratonløb nr. 100.

Q: Skal man som bobler betale kontingent?
A: Nej. Men man må gerne betale for at støtte klubben.

Q: Må boblere bære tøj med Klub 100 logo påtrykt?
A: Nej.

Q: Kan boblere deltage i Klub 100 arrangementer?
A: Ja. Til fuld pris. Deltagelse i generalforsamlingen er mulig uden stemmeret.

Q: Hvor ofte kan boblere få opdateret deres data på ranglisten?
A: Ja, når man har fået sin ansøgning godkendt, kan man selv logge ind på sin bruger og opdatere alt man vil på alle tidspunkter.

Q: Kan man få et certifikat som bevis på maratonløb nr. 100 ifølge Klub 100 Marathon Danmarks løbskriterier?
A: Ja. Bestyrelsen producerer og overrækker jubilæumscertifikater i A4-format, såfremt jubilæumsløbet fremgår af jubilæumslisten, og man har fremsendt sit opdaterede løbe-CV til bestyrelsen. Man sender oplysninger om sit løbe-CV og sit maratonløb nr. 100 til rangliste@klub100marathon.dk.

 

Medlem

Q: Hvordan bliver jeg medlem?
A: Du skal have gennemført mindst 100 maratonløb i.h.t. Klub 100 Marathons løbskriterier. Gå ind på forsiden og klik på “Nyt Medlem”. Har du spørgsmål, skriv til rangliste@klub100marathon.dk.

Q: Hvad koster det at være medlem?
A: Pris for medlemsskab fremgår af siden Formalia og betalinger.

Q: Hvilke fordele opnår medlemmer?
A: Masser af rabatter på bl.a. startnumre og løbeudstyr. Rabatter kan ses under punktet “Medlem -> Rabataftaler”, når man er logget ind på siden.

Q: Hvilke maratonløb tæller med i ranglistestatistikken?
A: Se Løbskriterier under ”Om Klub 100” på www.klub100marathon.dk.

Q: Hvor ofte kan medlemmer få opdateret deres data på ranglisten?
A: Så tit man ønsker det, idet man selv er ansvarlig for opdatering af sine data via selvbetjeningsmodulet under “Min profil”.

Q: Kan man få et certifikat som bevis på et jubilæumsløb (nr. 200, 300….) ifølge Klub 100 Marathon Danmarks løbskriterier?
A: Ja. Bestyrelsen producerer og overrækker jubilæumscertifikater i A4-format, såfremt jubilæumsløbet fremgår af jubilæumslisten, og man har fremsendt sit opdaterede løbe-CV til bestyrelsen. Man er selv ansvarlig for at opdatere sit jubilæumsløb på hjemmesiden via selvbetjeningsmodulet.

 

Tidligere medlemmer

Q: Kan tidligere medlemmer stå på klubbens rangliste?
A: Nej. Tidligere medlemmer vil have mulighed for at stå på den historiske rangliste, men kan komme tilbage ved at betale kontingent igen.

 

Jubilæum

Q: Hvordan kommer jeg på jubilæumslisten?
A: Medlemmer indtaster det i den personlige profil i selvbetjeningsmodulet, hvorpå jubilæumslisten automatisk opdateres. Boblere sender deres oplysninger om deres løbe-CV og maratonløb nr. 100 til rangliste@klub100marathon.dk.

Q: Kan man få et certifikat som bevis på et jubilæumsløb?
A: Boblere og aktive medlemmer kan få et certifikat. Se ovenfor.

 

Formalia

Q: Hvornår afholdes der generalforsamling?
A: I november. Alle medlemmer og boblere kan deltage. Men kun medlemmer har tale- og stemmeret.

Q: Hvordan ligger regnskabsåret?
A: 1.10.XXXX-30.9.YYYY.

Q: Hvornår betales kontingent?
A: I december, når det kommende kalenderårs kontingent er fastsat af generalforsamlingen i november. Kontingent- og medlemsåret følger kalenderåret.

Q: Hvad er det aktuelle årskontingent for aktive medlemmer?
A: Pris for medlemsskab fremgår af siden Formalia og betalinger, som allerhelst indbetales via MobilePay – se nedenfor – idet det gør administrationen nemmest. Der betales altid kontingent for hele året.

Q: Hvad er Klub 100’s bankkonto?
A: Danske Bank: Reg.nr.-kontonr. 3409-12048262 (bør kun anvendes undtagelsesvis. MobilePay-betalinger letter klubbens administration betydeligt. Se næste spørgsmål).

Q: Hvad er Klub 100’s MobilePay?
A: 11560 (kontingent). Se flere detaljer her.