Bro og Baneløbet 2019
22. juni 2019 - 9:00 - 17:00
| DKK 300Bro og Baneløbet foregår dagen før Skt. Hansaften, men allerede kl. 9.00 for marathon, således du kan nå at synge og sige farvel til heksen på bålet aftenen efter. Løbet er fra Skive til Nykøbing Mors, altså A -> B rute. Løbet bygger på et gammelt løb fra 80’erne, men er genoptaget i anledning af Sallingsundsbroens 40 års fødselsdag sidste år. I 2018 løb kun marathondeltagerne løb over den gamle bro, men i 2019 er sagen anderledes.
Ydermere tilbydes den meget populære distance halvmarathon, som har start Nord for Roslev. Desuden er der to dejlig utraditionelle distancer i form af 12 og 7 km. Alle distancer har målgang på Sct. Clemens Apotek, Algade 3, Nykøbing Mors. Arrangørerne har gjort det meget nemt for deltagerne (og tilskuere), da prisen falder i takt med færre km, men hvad endnu nemmere er, at hver distance starter forskudt i mellem sig.
Aktive Klub 100 Marathon medlemmer har den fordel at opnå rabat. Nærmere information ved at kigge under din profil og dernæst Aktive medlemmer.
For et lille ekstra beløb ved tilmelding, kan du blive kørt i privat lejede busser fra målområdet i Nykøbing til startdestinationen – super service når logistikken klares. Målgang for alle distancer er som skrevet Sct. Clemens Apotek, Algade 3 i Nykøbing midtby. Her modtager alle gennemførende deres velfortjente Finisher-medalje, hvor du efterfølgende kan nyde stemningen med jazzmusik på de opstillede bænke. Ved fremvisning af dit startnummer i målområdet kan du få en pølse + øl/vand inden du trasker i bad på.
Ruten vendes næste år, hvilket betyder, at du løber fra Nykøbing Mors til Skive – ruten vendes hvert år. Arrangørerne har allieret sig med hjemmeværnet, der guider os trygt og sikkert rundt, men også andre civile frivillige hjælpere følger os. Vær alligevel opmærksom på, at du som altid selv er ansvarlig for at overholde de almindelige færdselsregler. Følgecykel til forreste og bagerste løber hele vejen rundt.
Naturligvis sætter arrangørerne også depoter op undervejs. 7 depoter med indeholdende vand, energidrik, snacks og frugt. Første tre M/K i hver kategori modtager en præmie. 1. pladsen på maraton modtager 500,- så bare giv gas.