Dublin Marathon – fed rute med fantastisk lokal opbakning

Dublin Marathon – fed rute med fantastisk lokal opbakning

Af Morten Harboe-Jepsen

Kl. 9.00, søndag den 28. oktober, gik det første startskud til Dublin Marathon 2018. Løberne blev sendt afsted i 4 hold med 10 minutters mellemrum. Der deltog mere end 15.000 løbere, hvoraf hovedparten var irere. Løbet er åbenbart blevet rigtigt populært blandt os danskere, idet vi var pænt repræsenteret.

For mit vedkommende var det anden gang jeg løb Dublin Marathon, allerede første gang blev jeg solgt – løbet er efter min opfattelse et af de bedste storbyløb. Jeg blev solgt igen denne gang, løbet er velarrangeret, autentisk, høj stemning, begejstret publikum, én lang rute altså ingen steder løbes der to gange.

I 2015, hvor jeg løb Dublin Marathon første gang, var der åbent for få billetter frem til løbsdatoen. Det er der ikke længere, da løbet allerede var udsolgt i sommer. Jeg rejste derfor denne gang sammen med Marathon Travel til Dublin – en seriøs rejsearrangør med et velfungerende og smidigt program. Jeg rejste sammen med min viv, og vi valgte at kombinere løbet med 1 uges ferie, hvor vi besøgte både Dublin og Belfast – de første to dage samme sted som Marathon Travel og derefter for os selv.

Vi ankom om fredagen, hvor vi hentede mit startnummer på Marathon Expo-udstillingen. Udstillingen indeholdt alle de gode tilbud, som normalt præsenteres i sådanne sammenhæng – den officielle t-shirt får man dog først udleveret, efter målstregen er passeret 😉

På løbsdagen var vejret ved starten ca. 3 0C, klar himmel og sol. Under hele løbet var der en flot blå himmel og sol – nogen steder så man ligefrem blev blændet. Temperaturen steg til op mod de 10 0C.

Starten skete for mit hold kl. 9.10. De første kliometer løb vi fra startområdet (den pænere del af Dublin) gennem den gamle vikingebydel og krydsede floden Liffey med retning mod Dublin Zoo, som ligger i den sydøstlige del af Phoenix Park. Herefter løb vi gennem Phoenix Park, som svarer til noget i retning af Dyrehaven (Eremitage sletten). Løbet rundede bydelen nord for Phoenix Park og gik herefter tilbage gennem parken mod Chapeulizod Bridge, hvor vi igen krydsede Liffey. Herefter fortsatte ruten gennem de sydlige forstæder fra vest mod øst. Forstænderne fremstår nærmest som en lang række landsbyer, der gennem årene er vokset sammen – mange steder både charmerende og hyggelige. Endelig gik ruten tilbage mod startområdet, efter vi havde passeret henholdsvis University Collage Dublin (park) og Elm Park. Vi nøjes dog med, kun at løbe langs begge parker.

Rutekort

Det er pudsigt, hvor nemt man glemmer. Jeg havde fuldstændig fortrængt, hvor kuperet ruten faktisk er; herunder specielt anden halvdel. Ikke noget som er generende, men der skal dog til tider arbejdes 😊

Der var under hele løbet en rigtig god stemning og mange steder rigtig mange tilskuere. Tilskuerne er et af de elementer, som gør løbet helt unikt. Hovedparten af tilskuerne er lokale, som bidrager med højlydte support-tilråd, slik, drikkevarer og frugt. Publikum gjorde bestemt deres til, at løbet og dagen blev sjov og underholdende – det giver simpelthen en hel unik og autentisk oplevelse. Sine steder, hvilket specielt var i de sydlige ”landsbyer”, var der steder med nærmest ”Tour de France-agtige” publikumtilstande 😊

Der er var officielle depoter for hver 3-4 kilometer, hvor der blev tilbudt flaskevand og energidrik – enkelte steder også gel. Der var dog ingen form for frugt eller andet føde, men folk stod jo langs hele ruten og tilbød alt fra frugt, vingummier til kage m.m. Der var derfor ingen risiko for at gå sukkerkold.

Efter målstregen var passeret, blev der udleveret medaljer, forplejningsposer og t-shirts.

Der blev løbet på asfalt. Alle afstandsmærker var angivet i miles – det er jo ikke det store problem at gange med 1,7 for at omregne til kilometer – men alligevel er det ikke helt så nemt, når man har løbet 33 km…. Der er var dog heldigvis kilometermærker ved hver 5. km.

Jeg løb også denne gang med en Danmarks trøje, hvilket er en rigtig god ide – der var nemlig stort set ingen som løber med nationale symboler, hvorfor publikummerne virkelig heppede på Denmark – det efterlader en rigtig god følelse og oplevelse.

Målgang m. Danmarkstrøje

Dublin Marathon skal opleves – så den bør stå på alles to-run-liste. Jeg løber den bestemt også en 3. gang!

Efter endt løb og et bad fik jeg en velfortjent Guinness – og kunne fejre en veloverstået indsats.

Nedenfor følger en række stemningsbilleder:

Belfast – her hvor Titanic blev bygget

Dublin Expo

Whisky-destilleri

Væggen med spas og løjer “Support Wall” – Hvalsø Løbeklub er hermed repræsenteret

By |2019-10-22T14:17:04+02:0022. oktober 2019|