Stort tillykke med marathonløb nr. 100

Pinsedag søndag den 24. maj 2026 blev det Martin Strandby Hansens tur til at løbe sig ind i Klub 100 Marathon Danmark.

Det skete ved Kerteminde Cannonball, hvor den altid hjælpsomme Trine stod klar med både diplom og medalje til dagens hovedperson.

Vejret var skønt, selskabet i top, og deltagerne blev vist godt rundt i de hyggelige omgivelser i Kerteminde. Efter løbet var der lækre boller, hjemmebag og brunsviger fra den lokale bager.

Dagen bød også på endnu en flot milepæl, da Martins kæreste, Louise, løb sit halvmaraton nummer 400.

Stort tillykke til både Martin og Louise med de imponerende præstationer!