Sandflugtsløbet

Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sandflugtsløbet foregår helt oppe i Nordvestsjælland i Rørvig Sandflugtsplantage, hvor løberne bliver gelejdet ud på omgange á ca. 7 km.

Foruden maraton tilbydes halvmaraton både løb og gang samt kortere distancer ligeledes for løb og gang. Maraton begynder fra den store P-plads for enden af Telegrafvej kl. 10.30, mens halvmaraton begynder kl. 12.30. De andre distancer løb såvel som gang begynder derefter med undtagelse af halvmaraton i gang. Vær opmærksom på, at de foregående år er løbet blevet udsolgt, og deltagermax lyder på 650 deltagere.
Som aktivt medlem i Klub 100 Marathon får du 50 kr. i rabat, hvilket betyder, at løbet koster 100 kr. Mere information under “Aktive medlemmer” i menubjælken på hjemmesiden, når du er logget ind som medlem.

Depoterne (to stk.) indeholder vand, energidrik og frugt depoter. Ved målgang er dejlig varm suppe fra Rørvig Kro, som kan nydes i det store opsatte telt. Selvsamme telt bruges til bagageopbevaring (eget ansvar), nummerafhentning og hygge før/efter løbet.
Medaljer til alle gennemførende på hver distance.

Ruten er DAF-opmålt, og foregår på meget fine grus/skovstier i Sandflugtsplantagen, som i øvrigt har fået sit navn fra Rørvig Sandflugtsplantage, som er navnet på skovplantagen, hvilken blev plantet i 1867 som et værn mod flyvesandet. Ruten foregår ca. halv-halv i og lige i udkanten af skoven. Når man løber vestpå langs med vandet (dog bag klitterne) er der typisk en relativ hård side/modvind. Som vort medlem, Michael Aagaard Jensen, der er medarrangør, siger, “man skal kunne mærke, man har løbet der”, hvorfor det ikke nødvendigvis skal være nemt.