Stort tillykke med marathonløb nr. 500
Der var dømt fed løbefest i Horsens den 5. april 2026. Her blev Bilka Rooftop Rundtosseløb afviklet – et løb, hvor 30 marathonløbere skulle 750 meter rundt på tagetagens parkeringsplads, ned ad rampen, ud på forpladsen og op ad endnu en rampe til start/mål på tagetagen.
Efter hele 57 runder og imponerende 1.100 højdemeter kunne Peter Klarlund på hjemmebane fejre sit marathon nr. 500.
250 løbere, tilskuere og familie hyldede Peters bedrift i stormende blæsevejr. Målportalen fløj væk, men løberne kæmpede sig alligevel i mål – til sidst i flot solskinsvejr 🌞
Peter hyggede sig hele vejen rundt i selskab med “Det grå guld”. Efterfølgende var der hygge i Bilka med kage, taler og en velfortjent takketale.
Stort tillykke til Peter med de fem stjerner 🏃♂️🌟🌟🌟🌟🌟.