Stort tillykke med marathonløb nr. 100
Lørdag den 28. marts 2026 løb Frank Sievers sig ind i Danmarks sejeste klub, da han rundede 100 maratonløb. Det foregik fra Grindløse Sognegård på Nordfyn. Der var rigtig mange deltagere, da Frank også denne dag rundede ikke mindre end 900 halvmaratonløb. Selvom der var lovet en del regn, holdt det tørvejr, og solen kiggede endda frem af og til. Efterfølgende var der hygge indendørs i sognegården med grillpølser med brød og masser af kager.
Et stort tillykke og velkommen i Klub 100 Marathon Danmark