Stort tillykke med marathonløb nr. 100

Puk Jenser løb den 20. juni 2026 sit marathon nr. 100 ved Kattegatløbet.

Løbet blev afviklet på årets hidtil varmeste dag, hvor solen for alvor viste tænder. Ruten var en lang og smuk rute og førte deltagerne langs havet og Mariager Fjord med flotte udsigter undervejs.

Der var depoter for hver 4. kilometer, hvilket var særdeles tiltrængt i det varme vejr og blev værdsat af alle løberne.

Efter løbet blev der serveret grillpølser med brød samt øl og sodavand, så der var mulighed for både at få fyldt energidepoterne op og hygge sig sammen.

Puk blev fejret med taler, og mange af hendes løbevenner havde samlet ind, så der ventede hende et væld af flotte gaver. Det blev en festlig og mindeværdig dag, hvor Puk kunne fejre den imponerende milepæl som medlem af Klub 100 Marathon Danmark.

Klub 100 Marathon Danmark ønsker Puk et kæmpestort tillykke med marathon nr. 100.