Stort tillykke med marathonløb nr. 600
Jens Mogensen løb den 14. april sit marathon nr. 600. Det foregik i al hemmelighed i Møgeltønder ved Pandekageløbets 10-års jubilæumsløb.
Vejret viste sig fra sin fineste side, og vi løb fire runder rundt i Møgeltønder. Der var masser af charmerende brostensbelagte gader, og turen gik blandt andet gennem Schackenborg Slotspark.
Efterfølgende var der selvfølgelig pandekager og alt muligt andet godt til ganen.
Klub 100 Marathon Danmark ønsker Jens et stort tillykke med de imponerende 600 marathonløb