Stort tillykke med maratonløb nr. 100

Rasmus Ladefoged løb 25. februar 2024 sin maraton nr. 100. Det skete til Holstebro Byløb, hvor Rasmus, trods halvskadet, løb 3.28 og blev nr. 5. I sit nr. 98 i Ikast blev Rasmus skadet ved at løbe ind i en bom. Det medførte et stort trælår, men han fik sig kæmpet ind i 4:43. Sidste år lavede Rasmus PR netop i Holstebro i flotte 2:56.55.
Rasmus har også fået smag for Mors 100 miles, efter debut i 2020, hvor han fik en flot 9. Plads og en flot debuttid på 17:55. Også i 2021 & 2022 løb han på Mors. I 4. forsøg i 2023 måtte han desværre udgå efter 75 km., efter en ekstrem varm eftermiddag.
Familie og løbevenner hædrede Rasmus i Nørreport-Centret i Holstebro, hvor pokal, medalje og diplom blev overrakt til den hurtige løber fra Nr.Søby ved Skive.
Stort tillykke til Rasmus, og velkommen i Klub 100 Marathon Danmark.