Stort tillykke med marathonløb nr. 900

Peter Møllebro løb sit imponerende nummer 900 marathon den 13. juni 2026. Peter havde valgt at løbe det til Klub 100 Marathon Danmarks Landsdelsmarathon, som i år løb af stablen i Tørring. Team Mormor havde lagt sig i selen med en afvekslende rute, godt med højdemeter. Vi løb på en del af den helt nyanlagte Gudenåssti, som navnet antyder løber langs og hen over Gudenåen. Vi afsluttede i Gudenå centeret med omklædning, bad, øl, vand og en sandwich, mens vi hyggede max.

Et kæmpe tillykke til Peter med den flotte og imponerende milepæl.