Stort tillykke med maratonløb nr. 1000

Der var 9. marts 2024 inviteret til stor løbefest i Ringsted, hvor David Bredo fejrede sin maraton nummer 1000, og i eget regi af Humør Marathon.
En vanvittig og imponerende bedrift, og mere end 140 løbere og en god håndfuld hjælpere sørgede for en fantastisk fest. Depotet bugnede med alskens lækkerier, og til efterfesten var der supper, grillpølser, kager og drikkevarer.
David kom i mål efter lidt over 4 timer i løbeskoene, og til taktfaste klapsalver og tonerne fra Slagelse Garden, og her stod kæreste, familie, venner og medier klar til at hylde ham.
Kæmpe tillykke til David