Stort tillykke med marathonløb nr. 100

Martin Rud gennemførte sit marathon nr. 100 ved StigeLøbernes Cannonball – og gjorde det i bedste Martin-stil dog med de “rolige” sko på, masser af overskud og godt humør hele vejen rundt. Turen blev løbet i selskab fyldt med snak, grin og den slags fællesskab, der gør et cannonball og Klub100Marathon helt særligt.

Allerede klokken 7 stod de første løbere klar med store smil og højt humør, og sådan fortsatte stemningen, efterhånden som grupperne blev sendt afsted. En dag præget af fællesskab, støtte og glæde over at fejre en løber, der har lagt et imponerende stykke arbejde bag sig.

Kæmpe stort tillykke med den vildt imponerende bedrift, Martin!