Stort tillykke med Marathon nr. 500
Lars Michael Rasmussen havde valgt, at søndag den 8. december til Kærby Juleløb, skulle være hans Marathon nummer 500. Kærby er en bydel i Aalborg, og juleløbet er altid meget populært, så man skal være hurtig, hvis man skal have et startnummer. Der blev løbet både Marathon og Halvmarathon. Efter løbet var der hygge med lækre hjemmelavede boller med pålæg og julesmåkager. Lars havde kagemand med, som også kunne nydes til kaffen. Der blev holdt taler og Lars fik overrakt diplom, gaver og medalje.
Et stort tillykke til Lars med de imponerende 500 løb.