Stort tillykke med marathonløb nr. 200
Lørdag den 25 Januar 2025 løb den altid smilende Pernille Letting Flacheberg sit marathon nummer 200. Det gjorde hun i Vallensbæk, hvor Marathon PopUp stod for ruten. Hele 72 løbe glade løbere var mødt op for at fejre Pernille løb sig til de 2 stjerner ⭐⭐ – På trods af sygdom i løbet af ugen og regn undervejs i løbet, var humøret højt, da Pernille kom i mål i følgeskab med et par løbere og ikke mindst hendes 2 små drenge, som også løb med hende i mål de sidste 300 meter.
Efter endt målgang blev der afholdt en lille tale og efterfølgende diskede Pernille op med kager og drikkevarer til de løbere som trodsede regnen og blev til fejringen.
Kæmpe stort tillykke til Pernille som nu kan pryde sig med de 2 stjerner.