Stort tillykke med marathonløb nr. 200

Tinna Lilletvedt løb den 22. august 2026 sit marathon nummer 200 ved sit eget arrangerede løb, som meget passende hed Fødselsdagsmarathon og nr. 200. Hun havde nemlig også fødselsdag på dagen.

Løbet foregik på en smuk rute gennem skove og forbi søer ved Silkeborg. En smuk rute, der skulle gennemløbes fire gange. Vejret var godt, og heldigvis var der to velforsynede depoter på ruten.

Efter målgang blev der holdt tale for Tinna, som også fik overrakt diplom og gaver som en overraskelse. Tinna havde sørget for, at grillen stod klar med pølser og brød samt fine kager og kaffe.

Stort tillykke til Tinna med jubilæet!