Stort tillykke med marathonløb nr. 100

Den 12. september blev dagen, hvor Peter Krabbe sammen med et par naboer og fire seje Klub 100-medlemmer løb sit marathon nummer 100.

Tusind tak til Karin, Lars, Linda og Jens for at løbe med Peter i Holstebro.

Men dagen bød på en stor overraskelse, da Peters 20-årige datter, Karoline, stillede op for at løbe en halvmaraton sammen med sin far. Men den halve blev til Karolines allerførste hele maraton!

Far og datter delte dermed både kilometer, oplevelser og målstregen på en dag, der uden tvivl bliver et minde for livet.

Et kæmpe tillykke til Peter og velkommen i klubben.