Stort tillykke med marathonløb nr. 400

Michael Nilsson løb sit marathon nr. 400 til Palma Marathon Mallorca og har sendt denne beretning.

“Palma Marathon Mallorca var en super oplevelse og en dejlig måde at runde nr. 400 på.

Den gode stemning startede allerede i går på Expo’en, som blev afviklet under åben himmel. Vi (Anne-Marie og jeg) kom først herned fredag aften, så vi nåede ikke breakfast run, som var fredag morgen. Løbet startede kl. 8 og på vej til start i halvmørke fik vi den mest fantastiske flotte morgen. Vi startede sammen med halvmarathon, så der var masse af løbere. 2 runder hvoraf de første 10-12 km var flade helt nede ved vandet, men så skulle vi ind i byen med de små gader og op og ned – heldigvis i skygge. Rigtig god stemning undervejs og rigelig af forplejning. Et løb vi kun kan anbefale. Det var godt at Zimmer fik lokket os med. Nu skal det fejres”

Stort tillykke med marathon nr. 400.