Stort tillykke med marathonløb nr. 100

En masse friske løbere, venner og familie var mødt op hos PE Marathon lørdag den 12/10 for at være med til at fejre Pia Vinne Lau, når hun kom i mål og med sit maratonløb nr. 100 løb sig ind i Klub 100 Marathon Danmark. Solen skinnede, og der var fest i målområdet, hvor Pia efter målgang havde sørget for brød, bobler og cannonball-romkugler til alle.

Stort tillykke med marathon nummer 100 og velkommen i Klub 100 Marathon Danmark.