Nyhedsbrev den 28. juli 2017

Nyhedsbrev den 28. juli 2017 2017-08-22T21:35:04+00:00

Kære medlemmer og boblere

Her følger en række highlights om rabatterede løb august-december 2017, lidt om generalforsamlingen den 18. november 2017 og til sidst et par appetizers på hjemmesiden.

Løb

Vær opmærksom på, at prisen for deltagelse i HCA Marathon den 1. oktober 2017 stiger den 31. juli fra 600 kr. til 650 kr. Der er halv pris for aktive Klub 100-medlemmer. Tilmeldingsoplysninger findes her.

Der er på søndag den 30. juli 2017 sidste frist for tilmelding til Blokhus Marathon den 6. august 2017. Tilmelding sker ved at skrive til mig på ph@klub100marathon.dk. Der skal indbetales 150 kr., hvilket er halv pris for aktive medlemmer, til klubbens MobilePay 42430913. Man kan først se sig selv på løbets startliste 1-2 dage før start, idet Klub 100 foretager en samlet tilmelding.

Klub 100 har indgået 2 nye rabataftaler:

Fjordmarathon den 3. september 2017

Aftalen er en fornyelse af en identisk aftale fra 2016. Aktive medlemmer deltager for 300 kr. mod normalt 500 kr. Der er tilmeldingsfrist den 31. august 2017. Tilmeldingsoplysninger findes her.

KoldingInMotion

Vi har indgået aftale med det nyetablerede KoldingInMotion, som dækker over adskillige arrangementer bestående af Ultra Run, Night Trail og Nytårsløb.

Rabatten er på 30% for aktive medlemmer og gælder for alle løb og løbstyper og omfatter også nære familiemedlemmer.

Tak til vort medlem Ib Jensen, som har formidlet aftalen.

Bestyrelsen vil i øvrigt opfordre alle medlemmer, som måtte kende til gode løbsarrangementer, til at formidle kontakter til relevante løbsarrangører. Vi har p.t. 3 sorte pletter på Danmarkskortet: Midt- og Østjylland, Lolland-Falster og Bornholm.

Oversigten over samtlige rabataftaler for 2017 er her, og den er også vist nedenfor:

Landkort

Detaljer og praktiske oplysninger om rabatordningerne findes her (kun adgang for aktive medlemmer).

Rabatoversigt

Malaga Marathon den 10. december 2017, 9:00

Vi har p.t. ingen oplysninger om logistik, idet vi ikke har hørt fra løbsarrangørerne i lang tid. Husk, at alle skal tilmelde sig individuelt og selv bestille fly og hotel. Klub 100 koordinerer alene noget opvarmning/carb load lørdag den 9. december 2017 samt fællesfoto, after-running og sejrsmiddag den 10. december 2017. Vent med at tilmelde jer løbet, indtil vi ved, om vi kan få rabat. Prisen frem til 30. september 2017 er 60 EUR. Man kan læse mere om løbet her.

Generalforsamling den 18. november 2017 i Esbjerg

Planen for arrangementerne i forbindelse med generalforsamlingen gentages her:

10:00 Vognsbølparkens Marathon, Esbjerg: 75 kr. for aktive medlemmer, 100 kr.  for øvrige. I anledning af den efterfølgende generalforsamling og festmiddag vil der være mulighed for bad og omklædning efter løbet.
16:00 GF, Esbjerg Konference Hotel (gratis)
19:00 Festmiddag med buffet for medlemmer/boblere og ledsagere, Esbjerg Konference Hotel: Prisen for en luksusbuffet bliver formentlig mellem 200 kr. og 300 kr. pr. deltager. Drikkevarer bestiller og betaler man selv.
??:?? Overnatning på Esbjerg Konference Hotel eller Esbjerg Vandrehjem inkl. morgenmad. Regn med 500-600 kr.

Vi vil af hensyn til planlægningen meget gerne have seriøse forhåndstilmeldinger (ingen binding) her på denne Doodle.

Der er p.t. 19 forhåndstilmeldinger til både maratonløbet, GF og festmiddagen. 7 har tilmeldt sig overnatning på Esbjerg Konference Hotel.

Hjemmesiden

Hjemmesiden er nu opdateret med billeder af de seneste jubilarer. Vi var kommet en del bagud her, må vi indrømme.

Ligeledes har hjemmesiden fået en redaktionel sanering: For aktive medlemmer har fået tilføjet al GF materiale 2014-16, og nyhedsbreve, som sendes pr. email, vil også komme til at ligge her fremover. FAQ er opdateret, og der er tilføjet et nyt menupunkt om klubbens merchandise.

Herudover kan vi løfte sløret for, at bestyrelsen er i færd med at forberede et grundlæggende redesign af hjemmesiden med endnu flere selvbetjeningsmuligheder, et lækrere design og mulighed for øget inspiration af hinanden. Vi sigter på at have opgraderingen i luften inden GF i november. Men ingen garantier.

 

Pbv og med venlig hilsen
Per Hviid
Formand