Dr. Nielsen Vinterhyggemaraton

Indlæser Begivenheder

9. udgave af Dr. Nielsen Vinterhyggemaraton & parmaraton løber af stablen 21. januar 2018 med start og mål ved DGI-huset i Vejle.

Vær opmærksom på, at deadline for online tilmelding er 14. januar 2018, men kan lukke før, hvis deltagerbegrænsningen er nået (400 maraton & 99 parmaraton).
Husk på at du som aktivt medlem kan købe startnummer med 25 % rabat – nemlig 300 kr. For mere information omkring tilmeldingsprocedure bedes du logge ind under din profil, hvor du kan finde rabataftaler oppe i menulinjen.

Inkluderet i prisen er et hav af lækkerier spredt ud over hele dagen allerede fra før løbsstart, da du får morgenmad i forbindelse med udleveringen af startnummeret, hvilket sker så tidligt som kl. 8.
Kl. 10 begynder løbet som skrevet, hvor du får serveret superdepoter ved 5 – 10 – 15 – 22 (Dr. Nielsen konsultation ved vendepunktet) – 28 – 33 – 38 – 42,2 km. Derudover finder du såkaldte minidepoter ved 13 – 15 – 25 – 31 – 40 km og toiletter intet mindre end 5 steder på ruten.

Apropos ruten er næsten pandekageflad og rundt regnet 21,1 km ud og den samme vej retur, dog et lille vendepunkt halvvejs. Det betyder, at du har rigtig god mulighed for at møde alle løbekammeraterne undervejs – og ikke mindst at få testet formen tidligt på året efter alle julelækkerierne fra det gamle år, da ruten indbyder til fart med mange ligeud stræk.

Efter løbet har du i form af din tilmelding adgang til svømmehallen og sauna – eller blot et almindeligt bad. Når du har fået tørret håret og pakket det svedende løbetøj i pose, kan du sætte dig til bords i DGI Husets restaurant, hvor der er stor lækker buffet med 1 øl/vand hertil.

Helt kort sagt får du altså inkluderet i prisen:

  • Morgenmad (fra kl. 8)
  • Lækre depoter og hyggelig stemning deri
  • Omklædning/bad med gratis adgang til svømmehal og sauna
  • Diplom og medalje
  • Buffet med 1 øl/vand i DGI Husets restaurant